Festival for handicappede

Herning Rocker sætter stor ære i at give alle gæster den bedst mulige helhedsoplevelse af festivalen. Derfor ønsker vi naturligvis også at tilgodese handicappedes behov i det størst mulige omfang.

På festivalpladsen findes der handicaptoilet placeret i forbindelse med de øvrige toiletter. Under koncerterne vil det, som udgangspunkt, være muligt at komme ind bag hegnet, for derved at opnå optimalt udsyn og se showet på ‘første række’. Vi kan dog ikke garantere at dette altid vil være en mulighed, da vagterne udfra en sikkerhedsmæssig vurdering, i de enkelte tilfælde, skal bedømme, om dette er forsvarligt. Det vil typisk dreje sig om de sene koncerter, hvor intensiteten er på sit højeste og menneskemængden størst.

Har du spørgsmål eller ønsker hjælp under festivalen, er du meget velkommen til at kontakte festival crewet som befinder sig på pladsen og i informationsvognen.

For handicaphjælper (1 person) tilbyder vi billet til halv pris. Billetter til handicappet og medhjælper købes ved henvendelse til herningrocker@mail.dk. Dokumentation for handicap kan blive krævet, minimum skal ledsagerkort fremsendes.